Kultur- og Sundhedscenter Havkær ligger centralt i Tilst. Vi er et lokalcenter med en god stemning, der er åbent for alle - unge såvel som ældre. Busserne 3A og 14 kører lige til døren. Kultur- og Sundhedscenter Havkær er et aktivt hus med mange aktiviteter og mange arrangementer. Huset bliver brugt som samlingssted for området, og mange frivillige har deres daglige gang her. Udover at være samlingssted er huset også arbejdsplads for mange forskellige faggrupper, hvilket bidrager til liv og aktivitet.

Du er meget velkommen, og er du i tvivl om noget vedrørende huset, står vores værtinde klar til at guide dig i den rigtige retning - vi glæder os til at se dig.

Aktiviteter

På Kultur- og Sundhedscenter Havkær er der et vældigt liv i stort set alle døgnets vågne timer. Her afvikler vi et bredt udvalg af forskellige aktiviteter, der fortrinsvis er igangsat og styret af frivillige. På kryds og tværs arbejder frivillige og deltagende sammen om at gøre hverdagen til et spændende sted at være. De fleste aktiviteter - hvis ikke alle - er åbne for alle, der har lyst.

Du kan bl.a. deltage i:

  • Akvarel
  • Banko
  • Bridge
  • Gigtgruppe
  • Gudstjeneste
  • Afspændings- og stolegymnastik (FO)
  • Gåtursvenner
  • Håndarbejde
  • Kortspil
  • Mandeklub
  • PC-undervisning
  • Pilates
  • Skak
  • Maskinsyning
  • Stavgang
  • Yoga
  • Torsdagstur i bus
  • Krolf
  • Træning og selvtræning

I ”Havkær Nyt”, som udkommer en gang i kvartalet, kan du se en fuldstændig oversigt over aktiviteterne. Her er også navn og telefonnummer på kontaktpersoner, hvis du vil være med - eller bare er nysgerrig for mere information. Havkær Nyt kan fås ved henvendelse på lokalcentret. Du kan også downloade Havkær Nyt her fra siden. Derudover annoncerer vi aktiviteterne i ”Lokalavisen” den sidste onsdag i hver måned.

Aktiviteter

Hensyntagende aktiviteter

Vi har også aktiviteter rettet mod de svageste borgere, både de der bor i plejeboliger og i egen bolig i lokalområdet. Aktiviteterne er sammensat efter behov, diagnose eller aktivitetsemne. Under tilrettelæggelsen tager vi hensyn til individuelle behov og formåen.

Har du lyst til selv at starte en aktivitet, er du velkommen til at kontakte vores frivilligkonsulent Ulla Bording Jørgensen på telefon 41 88 41 43.