På Lokalcenter Holme foregår forskellige aktiviteter. Brugerrådet arrangerer underholdning med foredrag, sang og musik på udvalgte mandage og torsdage. Programmet udkommer for et halvt år ad gangen og kan ses i Lokalavisen den sidste uge i hver måned eller her på siden. Du kan også hente et trykt program på lokalcenteret - henvend dig i cafeen eller til brugerrådet. Derudover kan du bl.a. deltage i:

  • Bridge
  • Datastue og netcafé
  • Håndarbejde
  • Kropstræning for kvinder
  • Selvtræning
  • Stavgang
  • Slægtsforskning
  • Træ- og metalværksted
  • Vedligeholdelsestræning
  • Vævning

AKTIVITETER

Skulle du mod forventning ikke finde noget, der interesserer dig, er der gode muligheder for selv at starte nye aktiviteter op. Kontakt enten personalet på lokalcentret eller vores frivilligkonsulent Peter Fritz Tofft på telefon 51 57 69 08. 

Træning

Vi råder over sekvenstræningsudstyr, som pensionister kan benytte. For at benytte træningsudstyret skal du have en instruktion. Henvend dig til en af instruktørerne - kontaktoplysningerne hænger på et opslag i træningslokalet, og du kan også lægge en seddel med dine kontaktoplysninger i kassen i træningslokalet, så bliver du kontaktet.

Vedligeholdelsestræning og genoptræning

Har du et ønske om at blive trænet ved hjælp fra terapeuterne, skal du visiteres til det: kontakt en borgerkonsulent på telefon 87 13 16 00. Træningen kan være individuel eller på hold, og det foregår enten på lokalcentret eller i dit hjem.