Lokalcenter Viby er mødested for mange forskellige brugerstyrede aktiviteter som kortspil, håndarbejde, sang osv. Ugen igennem bruger forskellige grupper og foreninger lokalerne på centret, og på mange af holdene er der plads til flere deltagere. Du kan få en liste over alle aktiviteter ved at henvende dig til vores frivilligkonsulent, Peter Fritz Tofft, på telefon 51 57 69 08, og du kan også finde listen i magasinholderne på lokalcentret.
I listen er der for hver gruppe oplyst en kontaktperson, som du kan henvende dig til, hvis du vil tilmeldes en aktivitet. Du kan bl.a. deltage i:

  • Kortspil
  • Skakklub
  • Pergamano
  • Papirklip og perlesyning
  • Håndarbejde
  • Patchwork
  • Square dance
  • Træningsnetværk
  • Frimærkeklub
  • Aarhus julemærkesamler-forening
  • Selvtræning
  • Kor
  • Netcafé
  • Undervisning i IT

Program for aktiviteter

Underholdning

Brugerrådet arrangerer underholdning som musik, banko og lignende de fleste tirsdage kl. 13.30. Arrangementerne foregår i salen på 1. etage, og de er åbne for alle. Det aktuelle program kan hentes på lokalcenteret. De fleste af aktiviteterne er åbne for alle, enkelte kræver forudkøbte billetter til eksempelvis udflugter.