Lyset og sæsonernes skiften er en af kvaliteterne ved livet i Norden. Vi glæder os over de tydelige forskelle fra den ene sæson til den næste, og ønsker, at årets gang kan opleves i måltiderne og drikkevarerne. Køkkenet på lokalcenter Søholm skal med andre ord afspejle de skiftende årstider i sine måltider. Det er faglært personale, der laver maden i caféen, og vi bruger fortrinsvis økologiske råvarer.

Du kan spise vores gode og billige mad i en behagelig atmosfære i vores nyrenoverede lokaler.

Vi har adresse kun få minutters gang fra Stavtrup bymidte. Kom med bus, til fods, i bil eller på cykel. Gå en tur i skoven i det smukke område ved Brabrand Sø – mød gamle og nye venner til et måltid mad, en kop kaffe eller bare en is i det smukke spisehus. Om sommeren kan du sidde på vores terrasse og høre fuglene i trætoppene blot et ... ja, fuglefløjt væk.

Vi håber, du har lyst til at lægge vejen forbi Årstidens Spisehus. Vi glæder os til at se dig.

Månedens menu og prisliste

Møder og arrangementer

Du kan bestille mad og drikke til arrangementer udenfor åbningstid. Henvend dig til personalet i åbningstiden.