Information om corona retningslinjer indenfor Sundheds- og ældreområdet findes her.

Vi overholder alle gældende retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen, ligesom vi beder alle om at følge myndighedernes anbefalinger om at holde afstand, vise hensyn og have god håndhygiejne (hyppig brug af sprit eller vand og sæbe).

Centerrådet er en stor og aktiv del af det daglige virke i forhold til at skabe aktiviteter for beboere og borgere i området. I denne forbindelse arbejder Centerrådet tæt sammen med lokale samarbejdspartnere, om at skabe et spændende og levende miljø for hele områdets beboere.  Vi arbejder ydermere aktivt for at inkludere flere foreninger, institutioner og virksomheder i samarbejdet, så vi kan skabe endnu flere spændende tiltag.
Centerrådet står ydermere for udgivelsen af Dalgas-Posten, der er lokalcenterets månedlige blad. Her kan man læse om stort og småt samt orientere sig om kommende aktiviteter.

Dalgasposten

Lokalcenter Dalgas er byens bedst beliggende lokalcenter med sin placering på Dalgas Avenue. Centret er beliggende på en attraktiv grund nær skov, strand og by i den sydlige del af Aarhus med udsigt over Tangkrogen og Marselisbugten. Ydermere er der gode offentlige busforbindelser, hvilket er med til at sikre en let adgang til byens mange forskellige tilbud.

Vi glæder os til at se dig på Lokalcenter Dalgas!

Har du spørgsmål eller en god idé til en ny aktivitet eller et muligt fællesskab er du meget velkommen til at kontakte frivilligkonsulent Jeppe Tarp på tlf. 24784167 eller mail taje@aarhus.dk